• by tebixen

Koffein er et stof der findes naturligt i over 60 forskellige planter. Mange forbinder det især med kaffeplanten. Men der er også koffein i teplanten Camellia sinensis. Det er den plante, som både grøn, sort og hvid te kommer fra. Det vil sige alle typer, der betegnes som ”rigtig” te. Så er der koffein i te? Drikker du disse typer te, så er det korte svar: Ja. 

Der er stor variation i, hvor meget koffein der er i forskellige typer te. Nogle typer, er også helt koffeinfri. Men niveauet af koffein er betydeligt lavere end det er i en kop kaffe. 

Mange tænker ikke over koffein i te, fordi det står i kontrast til kaffe, der har højt koffeinniveau. Men det kan stadig være relevant at være opmærksom på, hvor meget koffein man drikker gennem te. 

Fordele ved koffein i te

Der er både fordele og ulemper ved at drikke koffein, og det påvirker mennesker meget forskelligt. Selvom der er koffein i te, behøver man ikke bekymre sig om det på samme måde som i kaffe. Der er nemlig mange fordele ved at drikke te med koffein: 

  • I moderate mængder, kan koffein forbedre både fysisk og mental ydeevne. Det hjælper sportsudøvere og kan samtidigt skærpe koncentrationsevnen. Flere vælger at drikke koffein, når de skal bruge energi og en opkvikket præstationsevne. Koffein i te kan endda hjælpe på humøret og give en mere overskud i hverdagen.
  • Koffein i te kommer i lavere mængder og giver mere stabil energi. Koffein i kaffe giver ofte bølger af energi efterfulgt af meget trætte perioder. Men te, får du et stabilt løftet energiniveau som holder længere og føles naturligt.
  • Den mængde koffein som er i te, kan hjælpe med at optage ny information. Det kan give hjernen overskud til at forstå nye koncepter og hjælpe på læring.

Hvor meget koffein er der i te?

Der er utroligt stor forskel på, hvor meget koffein der er i te. Derfor er det en god idé at være opmærksom på typen af de, du drikker. 

Som grundregel er der halvt så meget koffein i te som i en kop kaffe. Men nogle typer te er helt uden koffein og andre har tæt på en kop kaffe. Koffeinen i te svinger også meget afhængigt af, hvor varmt vand teen kræver og hvor længe den trækker. Lader du teen trække længe, kan der nemlig ende mere koffein i koppen end ved kort tid. 

Ufermenteret te som hvid te har som regel mindre koffein end mere fermenteret te som sort te. Meget af koffein i te udvikler sig nemlig i processen hvor te bliver behandlet.

Koffein i sort te

Sort te er den type te med mest koffein. Det er en fuldt fermenteret og hårdt behandlet te. Der er et højt niveau koffein i sort te. Derfor er sort te perfekt til, hvis du gerne vil have et koffeinboost og mere energi. Det kan nemlig give dig et tydelig skud af energi, men mildere og mere stabilt end kaffe.

Der er mellem 25 og 100 mg koffein i en kop sort te. I gennemsnit vil der være 47 mg koffein i en kop sort te på 240 ml. 

Den specifikke sorte te, samt trækketid og vandtemperatur påvirker mængden af koffein i sort te. Vil du gerne opnå meget koffein, vil en lang trækketid og høj vandtemperatur gøre det. Ønsker du i stedet mindre koffein, kræver det at teen ikke trækker så længe. Samtidigt kan du prøve at lade den trække på 80 grader. Det gør, at mindre af koffeinen udvikler sig i teen.

Er der koffein i grøn te?

Der er koffein i grøn te, men ofte ikke så meget som i sort. Grøn te svinger rigtig meget i forhold til mængde af koffein. Men som hovedregel er der mere koffein i grøn te end i hvid og mindre end i sort. Derfor kan grøn te være god til en smule energi, men uden at forstyrre søvnen. Grøn te kan godt bruges til at give mere energi i løbet af dagen. Men samtidigt er det muligt at drikke grøn te lige inden sengetid.

Der er mellem 12 og 70 mg koffein i en kop grøn te. I gennemsnit vil der være 30 mg koffein i en kop grøn te. 

Det er derfor betydeligt lavere end i det fleste typer sorte te. Det er stadig relevant at kigge på den individuelle grønne te. Samtidigt vil trækketid og temperatur også påvirke mængden af koffein i grøn te, ligesom i sort.

Er der koffein i kamillete?

Kamille kommer ikke fra tebusken, og indeholder derfor ikke koffein. Mange vælger at drikke kamillete som en afslappende drik. Du kan sagtens nyde en kop kamillete sent om aftenen uden at mærke til det. Manglen på koffein i te gør, at kamillete er perfekt at drikke på alle tidspunkter af dagen.

Det er også forsvarligt at give kamillete til børn, fordi der ikke er koffein i. Der er mange helbredsmæssige fordele ved at drikke kamillete, som alle kan nyde godt af. Man får ikke samme energiboost som ved andre teer med koffein. Det kan både være en fordel og ulempe. Men reagerer du stærkt på koffein, er kamillete et trygt valg.

Andre teer uden koffein

  • Urteteer indeholder ikke koffein. Da de består af en blanding af urter, og ikke teblade, er der heller ikke koffein i. Der findes utroligt mange typer urtete og de har ofte store helbredsmæssige fordele. Urtete kan også trygt drikkes på alle tidspunkter af døgnet. 
  • Frugtte. Det meste af frugtte er blandingsprodukter uden teblade og der er derfor ikke koffein i. Mange typer vildæble, lakridsrod eller andet falder herunder og er helt uden koffein i te. 
  • Blandede teer. Hovedreglen er, at teblade indeholder koffein i forskellige mængder. Man kan støde på teer, som er en blanding af teblade og frugt, bær eller blomster. Jo flere ekstra ting der er i, jo mindre koffein er der i teen. Derfor kan du få små lavere mængder koffein i sort te, grøn te eller hvid te, hvis der også er meget andet i.

Add Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.